Afdelingstandlæge i Tand, - Mund- og Kæbekirurgi, ejer af NORD Specialtandlæger.
Malene Hallund er uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 2001, og har efterfølgende videreuddannet sig til Specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi fra Rigshospitalet i 2010, med subspeciale i trauma fra University of Cape Town, South Africa.
Siden 2006 har Malene arbejdet i kirurgisk henvisningspraksis i København og var i 2012 medstifter af Specialtandlægerne i Bredgade, som hun var medejer i 10 år. I dag er hun grundlægger og ejer af henvisningspraksis NORD Specialtandlæger, Kongens Lyngby.
I de sidste 10 år har Malene Hallund været Afdelingstandlæge, klinisk underviser og forelæser på Københavns Universitets tandlægeskole. Malene har de sidste mange år varetaget den kirurgiske del af undervisningen i implantologi på Københavns Universitets Tandlægeskole.
Malene har altid sat fokus på den sociale bæredygtighed, og er derfor tilknyttet Københavns Kommune Voksentandpleje på Tietgensgade, hvor hun behandler nogle af de mest sårbare og udsatte borgere.
Udover er Malene Hallund med i bestyrelsen for Tandsundhed Uden Grænser.
Malene Hallund har fra 2011 til 2019 siddet i bestyrelsen for foreningen; Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi (DSTMK), hvor hun i 4 år var formand. Malene har fra 2018 til 2020 være aktivt medlem af Tandlægeforeningens Årskursuskollegie. Siden 2019 har Malene været en del af Key opinion leaders (KOL) for Dentsply Sirona.
Specialtandlæge Malene Hallund har de sidste 10 år afholdt mange, nationalt såvel som internationale kurser, og ser vidensdeling og efteruddannelse som værende essentiel for vores fælles mål om høj faglighed og folkesundhed.
It's our duty to make an effort in all aspects of life