Bisfosfonat og denosumab behandling har en meget positive effekt ved sin ”knoglestyrkende” evne, men har desværre også vist forøget risiko for manglende heling af kæbeknogle efter tandfjernelse. Risikoen for den såkaldte osteonekrose (død knogle) i kæberne reduceres ved optimal kirurgisk fjernelse, korrekt forbyggende og rettidig opfølgning.
Det er en gruppe af lægemidler, som på fagsprog kaldes antiresorptiv medicin. Medicinens primære virkning er at styrke knoglerne.
Bisfosfonater anvendes til behandling af osteoporosebehandling, hypercalcæmi og visse sjældne knoglemetaboliske sygdomme samt til at reducere risikoen for knoglerelaterede komplikationer ved forskellige former for malign sygdom.
Effekten bygger på en hæmmet knogleresorption (antiresorptiv). Bisfosfonater nedsætter osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen, hvorved knoglemineraltætheden øges.
Når en tand fjernes, er det netop osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen der er vigtig i knogleophelingsfasen, og derfor kan der opstå manglende heling efter en tandfjernelse hvis der ikke tages de rette forbehold.
Aseptisk knoglenekrose af kæben er kun beskrevet i meget sjældne tilfælde hos patienter i osteoporosebehandling med bisfosfonat, mens risikoen er betydeligt større hos cancerpatienter i højdosis bisfosfonatbehandling.
Fosamax®, Alendronat®, Prolia®, Aclasta® m.fl. kan gives i lavdosis, som udgangspunkt til patienter med knogleskørhed
Zometa®, Xgeva® kan gives som adjuverende, gives ved cancer uden metastaser
Zometa®, Bondronat®, Xgeva® m.fl. gives i højdosis, gives ved cancer med metastaser til knoglerne.
Det afhænger af hvor længe du har fået medicinen og hvorfor du er har fået den
• Lavdosis behandling, mod knogleskørhed (osteoporose):
o Under 4 år: Du kan ofte behandles af din egen tandlæge, som vil kunne varetage tandudtrækningen.
o Over 4 år: Styrelsen for Patient Sikkerhed anbefaler, at du får foretaget kirurgi ved en privatpraktiserende Specialtandlæge i kæbekirurg.
• Adjuverende behandling cancerpatient uden metastaser: din tandlæge skal henvise dig til en privatpraktiserende Specialtandlæge i kæbekirurg, der vil fortage den kirurgiske fjernelse af din tand.
• Højdosis knoglestyrkende behandling cancerpatient med metastaser: din tandlæge skal henvise dig til en kæbekirurgisk afdeling på hospital, hvor din behandling vil blive varetaget.
Du vil i nogle tilfælde få antibiotika og smertestillende inden det operative indgreb. Oftest vil hullet efter fjernelsen af tanden blive lukkes ved at du vil blive syet, således at tandkødet dækker henover der hvor tande sad.
Der vil ofte være postoperative gener som efter en almindelig fjernelse af en tand. Se vejledningen under ”Tandfjernelse”
Vil du vide lidt mere – så læs her:
• Lavdosis knoglestyrkende medicin ordineres oftest til patienter med knogleskørhed (osteoporose), sjældnere til patienter med andre godartede knoglesygdomme.
• Adjuverende knoglestyrkende medicin gives til cancerpatienter uden metastaser.
• Højdosis knoglestyrkende medicin gives til en række kræftsygdomme med spredning til knoglerne (metastaser). Hyppigst ved knoglemarvskræft (myelomatose), bryst- og prostatakræft med metastaser, men kan også anvendes ved andre typer af cancer.
• Bisfosfonater styrker knoglerne ved at øge mineralindholdet. Det sker ved at ændre balancen mellem knogle-opbyggende celler (knogle-dannere) og knogle-nedbrydende (knogle-spisere) celler. Da bisfosfonater hæmmer de knogle-nedbrydende celler, mens de knogle-opbyggende celler ikke hæmmes, øges knogledannelsen, og mineralindholdet i knoglen stiger.
• Denosumab er et antistof, som ikke indbygges i knoglen, men som binder sig til receptorer udenpå knoglen. Ligesom bisfosfonat virker denosumab knoglestyrkende.
• Nedsætter risikoen for brud på knoglerne, som f.eks. kan medføre sammenfald i ryggen
• Nedsætter smerter i knoglerne
• Kan måske hæmme spredningen af kræft i knoglerne
132.000 mennesker med knogleskørhed (osteoporose) er i lavdosis bisfosfonat eller denosumab behandling. 6000-8000 patienter er i højdosis bisfosfonat eller denosumab behandling på grund af spredning af kræft til knoglerne.
Død kæbe er en kendt bivirkning hos patienter i knoglestyrkende behandling. Symptomerne på død kæbe kan variere fra patient til patient. Oftest viser død kæbe sig klinisk ved, at et stykke af kæben er blottet, dvs. der er hul i slimhinden/tandkødet, som normalt dækker knoglen.
Dog kan død kæbe også ligge under en intakt slimhinde/tandkød. Symptomer herpå er ofte smerte og hævelse eller en dårlig smag i munden, som skyldes infektionen i kæben. I 2/3 af tilfældene opstår død kæbe efter en tandudtrækning, hvor ”hullet” efter tanden ikke heler, eller efter et tryksår under en protese, som ikke vil læges. I 1/3 af tilfældene kan man ikke påvise en ydre årsag; men som oftest er det den knoglestyrkende medicin i kombination med andre faktorer, der medfører død kæbe. Udviklingen af død kæbe kan være gradvis med næsten ingen symptomer, eller den kan være akut med en byld (absces) med hævelse, smerter og feber, der kræver akut behandling.
Du er som patient i risiko for at udvikle død kæbe, hvis du er i behandling med knoglestyrkende medicin, dvs. bisfosfonat eller denosumab. Risikoen afhænger af, hvilken type af bisfosfonat eller denosumab du er i behandling med, hvilken dosis du får, og varigheden (antal år) du har modtaget den knoglestyrkende behandling. Død kæbe er generelt meget sjælden hos patienter med knogleskørhed (osteoporose), risikoen vurderes til 0,001-0,4 %. Har du derimod cancer med spredning til knoglerne, da er din risiko højere, da du behandles med en stærkere type og i højere dosis, risikoen vurderes til 2-10 %.
Før du starter behandling med bisfosfonat eller denosumab, bør du få en undersøgelse af dine tænder og mundhule hos din privatpraktiserende tandlæge. Dårlige tænder skal repareres eller, om nødvendigt, trækkes ud, inden behandling med knoglestyrkende medicin igangsættes. Dette for at forebygge senere tandudtrækninger, som evt. kan udløse død kæbe. Samtidig tandsygdom som parodontose eller andre infektioner omkring tænderne, dårlig mundhygiejne eller dårligt tilpassede proteser øger også risikoen for død kæbe. Er du tandløs eller delvis tandløs og bærer protese, er det vigtigt, du får dem tilpasset og vedligeholdt, så tryksår undgås.
Du anbefales at få regelmæssig tandlægekontrol, f.eks. hvert halve år, livslangt, når du er eller har været i knoglestyrkende behandling. Det følger af ovennævnte, at risiko for død kæbe kan nedsættes ved at sørge for, at al tandbehandling og mundhule-kirurgi er foretaget inden opstart af behandling med knoglestyrkende medicin.
Pga. ovenstående er det vigtigt, at du informerer din private tandlæge om din behandling med knoglestyrkende medicin og evt. anden medicin. Medbring et kort med din aktuelle medicin, så tandlægen kan se hvad du får. Det er vigtigt, at dit tandsæt og/eller dine proteser vedligeholdes for at minimere risikoen for udvikling af død kæbe. Hyppige kontroller og tandrensninger hos din tandlæge anbefales.
Hvis du får symptomer fra munden i form af blottet knogle, tandpine, smerter eller hævelse, skal du først og fremmest henvende dig hos din private tandlæge. Tandlægen vil vurdere din situation. Hvis tandlægen har mistanke om død kæbe, vil han/hun henvise dig til en Specialtandlæge eller direkte til kæbekirurgisk afdeling på hospitalet.
• Lavdosis behandling, knogleskørhed (osteoporose):
o Under 4 år: Du skal primært henvende dig hos din tandlæge som vil kunne varetage tandudtrækningen.
o Over 4 år: Styrelsen for Patient Sikkerhed anbefaler, at du får foretaget kirurgi ved en privatpraktiserende kæbekirurg.
• Adjuverende behandling cancerpatient uden metastaser: din tandlæge skal henvise dig til en privatpraktiserende kæbekirurg.
• Højdosis knoglestyrkende behandling cancerpatient med metastaser: din tandlæge skal henvise dig til en kæbekirurgisk afdeling på hospital.
Det er vigtigt, at du som patient i knoglestyrkende behandling har en tandlæge der kan varetage dine tænder og sundhed i munden.
På en kæbekirurgisk hospitalsafdeling, vil en kæbekirurg undersøge dig grundigt, og en behandling planlægges. Behandlingen af død kæbe kan variere fra observation uden aktiv behandling, til operation i fuldbedøvelse under indlæggelse. Ofte vil der blive givet antibiotika for at behandle den samtidige infektion i kæben.
Ved operation for død kæbe fjernes det døde knoglevæv og tænder, hvor knoglen omkring er angrebet. Det er vigtigt at understrege, at død kæbe er en sygdom, som kan behandles, idet op mod 90 % af alle patienter med død kæbe bliver kureret for død kæbe og således helt raske, hvad angår kæben. Husk at informere din onkolog eller lægelige behandler for din almensygdom, samt din almindelige tandlæge, når du har været til behandling for ”død kæbe” på hospital.
Ja, det er nødvendigt, at du går til jævnlig kontrol af din kæbe. Hvor tit det skal ske og hvor længe, afhænger af din situation og bliver aftalt med den behandlende kæbekirurg.
Hvis du vil vide mere om knoglestyrkende (antiresorptiv) medicin og ”død kæbe”, kan Rigshospitalets Kæbekirurgiske afdeling kontaktes.
• Gå til Afdeling for Kæbekirurgi's forside
• Se kontaktinformationer til Afdeling for Kæbekirurgi
Det er en gruppe af lægemidler, som på fagsprog kaldes antiresorptiv medicin. Medicinens primære virkning er at styrke knoglerne.
Bisfosfonater anvendes til behandling af osteoporosebehandling, hypercalcæmi og visse sjældne knoglemetaboliske sygdomme samt til at reducere risikoen for knoglerelaterede komplikationer ved forskellige former for malign sygdom.
Effekten bygger på en hæmmet knogleresorption (antiresorptiv). Bisfosfonater nedsætter osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen, hvorved knoglemineraltætheden øges.
Når en tand fjernes, er det netop osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen der er vigtig i knogleophelingsfasen, og derfor kan der opstå manglende heling efter en tandfjernelse hvis der ikke tages de rette forbehold.
Aseptisk knoglenekrose af kæben er kun beskrevet i meget sjældne tilfælde hos patienter i osteoporosebehandling med bisfosfonat, mens risikoen er betydeligt større hos cancerpatienter i højdosis bisfosfonatbehandling.
Fosamax®, Alendronat®, Prolia®, Aclasta® m.fl. kan gives i lavdosis, som udgangspunkt til patienter med knogleskørhed
Zometa®, Xgeva® kan gives som adjuverende, gives ved cancer uden metastaser
Zometa®, Bondronat®, Xgeva® m.fl. gives i højdosis, gives ved cancer med metastaser til knoglerne.
ONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle >= 8 uger hos en patient i antiresorptiv behandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne.
Prævalens af MRONJ er 0,8-20 % hos cancerpatienter i højdosis antiresorptiv-behandling.
Prævalens af MRONJ er 0,01-0,4 % hos osteoporosepatienter i lavdosis antiresorptiv behandling.
Cancerpatienter med metastaser i højdosis antiresorptiv behandling har en høj risiko. Cancerpatienter uden metastaser i moderat/lavdosis antiresorptiv adjuverende (forebyggende) behandling har en endnu ukendt risiko. Patienter med osteoporose i lavdosis antiresorptiv behandling har en lav risiko.
Læs også gerne afsnittet for patienter, her kan du se hvilken information din patient har fået om forebyggelse af MRONJ.
