Grunden til dette er, at der i 2017 blev vedtaget en ny international klassifikation for diagnostik af parodontale sygdomme, samt at der i henholdsvis 2021 og 2022 blev præsenteret nye internationale kliniske retningslinjer for behandling af mild (stadie 1-2) og avanceret (stadie 3 og 4) parodontitis.
Med baggrund i 2017 klassifikationen samt de internationale behandlerguidelines er formålet medkurset, at introducere deltagerne for en systematisk tilgang til diagnostik og behandling parodontitis, hvor der lægges en individuel behandlingsplan i faser, som hos den enkelte patient er baseret på sygdommens kompleksitet og patientens risikoprofil.
Kurset er rigt på klinisk materiale, og er bygget op omkring kliniske cases, sådan at man som deltager får lov til at arbejde praktisk med kurset teoretiske elementer.
Det er målet, at man efterendt kursus vil være i stand til at implementere kursets indhold i egen praksis.
Da diagnostik og behandling af parodontitis ofte indebærer et tæt interdisciplinært samarbejde mellem klinikkens tandlæger og tandplejere henvender kurset sig naturligt til begge faggrupper, og vi opfordrer til, at man tilmelder sig som samlet behandlerteam.
Kurset afholdes af professor, dr. odont., phd. Daniel Midjord-Belstrøm
Dato og tid:
Tirsdag d. 21. maj 2024, kl. 17-21 (fuldtegnet)
Tirsdag d. 25. juni 2024 kl. 17-21
Lokation:
Klampenborgvej 221, 2.
2800 Kongens Lyngby